Erfaringer

Jeg har relevant erhvervserfaring fra Århus Stiftstidende, aOa.dk og OnsdagsAvisen. Og så har jeg en kandidatuddannelse i formidling og en bachelor i historie og film/tv fra Aarhus Universitet.

Min profil peger på et job som kommunikationsmedarbejder. Her vil jeg være en skarp og opdateret medarbejder på de digitale platforme. Jeg kan bidrage med relevant indhold, der skaber engagement og aktivitet på hjemmesider og sociale medier. Min force er blandt andet at formidle kreativt og sanseligt. Mit kendskab og mine erfaringer fra den danske mediescene, gør mig også relevant som din kommende pressemedarbejder og som formidler til analoge medier. Blandt andet har jeg erfaring med at formidle videnskabelige emner på en let forståelig og fordøjelig måde.

Hvis du klikker her, kan du se en komplet oversigt over min omvendte kronologiske færden på arbejdsmarkedet og i uddannelseslivet.

 

Kompetencer

Når man som virksomhed eller organisation kommunikerer, vil man gerne skabe en sund tilstedeværelse og identitet i ens medlemmers, kunders eller kollegaers bevidsthed. Det kræver gode kommunikationskanaler og kompetente medarbejdere, der kan skabe et overordnet mål og en grundfilosofi med kommunikationen. Hvad vil vi gerne kommunikere? Hvad vil vi gerne opnå med kommunikationen? Hvad kan vores modtagere/målgruppe bruge det til?

Hvis du klikker her kan du læse nærmere om de relevante kompetencer, jeg igennem mine erfaringer og uddannelse har tilegnet mig.

Mennesket bag

Jeg er 30 år. Mand. Ægtemand. Far.

Jeg er til langrend, vandring, overnatninger i det fri, cykelferie, fjeldture og kaffe over bål.

Jeg er til film, musik, godt mad, vin og ost.

Jeg er til løb, fodbold og squash.

Jeg er til for min familie.

 

Dokumentation

Han er ansvarsfuld, grundig og sproglig stærk, og han leverer altid i høj kvalitet, uanset hvor stort deadlinepres han er under.

Kenneth Sletten Christensen er en person, der har en naturlig autoritet, men samtidig bidrager han altid med godt humør, og derfor var han også vellidt både blandt sine kolleger og hos kilderne.

- Jan Schouby, Chefredaktør, Århus Stiftstidende

Lige fra første dag har Kenneth markeret sig som en meget energisk, pålidelig, velorienteret og yderst velskrivende journalist og tillige en god kollega. […] Han har også vist stort talent i formidling til de vidt forskellige typer læsere, der henter deres informationer i Århus Stiftstidende og på aOa.dk.

- Jens Wolf Møller, Redaktionschef, Århus Stiftstidende

Blandt det arbejde, jeg har lavet på Århus Stiftstidende, er et tema om ‘Aarhus Universitet under overfladen’. Temaet løb over fem dage i papiravisen og fortalte nogle af de mindre kendte historier fra kældre og kroge på universitetet. Efterfølgende har avisen samlet temaartiklerne i en e-avis, som kan læses her.

Hent mit CV her.